FÅ ADGANG TIL MINE YOGA VIDEOER
Jeg har skabt to yogaserier, som du får evigt adgang til ved køb. På denne måde kan du frit benytte dig af min yogaundervisning lige når og hvor det passer dig. Herunder kan du læse om hver enkelt yogavideo i hver af de to serier samt se en trailer for hver video.
serie 1
Video
Pris: 450 kr
Blide og rolige bevægelser, som du kan rulle lige ud af sengen og gennemføre. Det er så godt for krop og sjæl at komme roligt igang med dagen med lidt bevægelse, så nyd denne opfriskende start på dagen.
Denne video indeholder nogle gode stræk, bløde mobiliserende flows og lidt styrke, altsamme udført i et roligt tempo.
Her får du en skøn blanding af restorative stillinger og yin yoga stillinger, twists, bagbensstræk og åbninger af brystkassen efterfulgt af en guides shavasana.
Vi starter siddende, løsner op for skuldre og nakke og arbejder os igennem overkroppen. Du vil komme igennem styrkende stillinger og solhilsner, balancer, afsluttende stræk samt en afspændende shavasana.
Sluk mobilen, gør dig det behageligt og nyd at arbejde med din krop til bløde og styrkende bevægelser og flows. Tag det hele stille og roligt og i din krops tempo. Lyt til hvad din krop fortæller dig. Er der noget der gør ondt eller bliver du træt, så lig dig på ryggen eller i Barnets Stilling og hvil lidt.
Serie 2
Video
Pris: 450 kr
MORGENSTRÆK 15 MINUTTER
Nyd dette simple, blide og effektive yogaflow, som du med fordel kan gennemføre både om morgenen og om aftenen eller efter endt arbejdsdag. Lidt har i den grad også ret, så nyd at du kan give kroppen velvære ved blot et kvarters mindfulde bevægelser.
GENTLE HOFTE FLOW 35 MINUTTER
I denne halve times yoga har vi fokus på at blødgøre hofterne og bækkenet. Ved at skabe plads og give slip i hoftepartiet vil du ikke alene opleve, at frigøre spændinger i resten af kroppen, men også mentalt og følelsesmæssigt.
RYG, SKULDRE OG NAKKE 45 MINUTTER
Sidder eller står du meget i løbet af din dagligdag, eller kan du opleve at enten gå- eller løbeture sætter sig som ømhed i ryggen?
Så kan denne yogasekvens hjælpe dig til at frigøre plads, løsne op og give slip på disse spændinger.
POWER YOGA 60 MINUTTER
Denne dynamiske yogasekvens kommer til at give dig varmen og få sved på panden. Jeg har sammensat dette flow, så du vil mærke at hele din krop er blevet rørt og sat i bevægelse. Du vil efterfølgende have en god fornemmelse af at have brugt dine muskler, fået pulsen op og have udfordret dig selv på en god og sikker måde.
YIN YOGA 60 MINUTTER
Dette Yin flow indeholder stillinger, som knytter sig til vores 7 energicentre, kaldet chakraer. Du vil efter denne praksis føle dig velafbalanceret, i ro og dejligt afslappet. Denne video er skabt til at arbejde igennem hele kroppen og udstrække og løsne op for bindevævet. Yin yoga er en fantastisk måde at skabe ro i nervesystemet og modtage ny frisk energi til dine celler.